ANNONCE
Psykoterapi er professionel samtalebehandling hos en uddannet terapeut. Flere mellem 25 og 40 år bruger den som løbende pleje af mental sundhed frem for som nødhjælp. De fleste kender en kollega eller en ven, der går til terapeut, og det siges højt. Udviklingen har gode forklaringer, og et forløb er mindre mystisk, end mange tror.
Fra tabu til hverdagsstof
Kolleger nævner deres terapeut over frokosten, og trivsel står i dag på linje med løn og ferieplaner som samtaleemne. Presset er størst mellem 25 og 40 år, hvor karriere og parforhold skal passe sammen med småbørn. Mental sundhed er derfor blevet hverdagsstof, og en fast tid hos terapeuten fylder i kalenderen på samme måde som træning.
Skal man være i krise for at gå i terapi?
Nej. Forestillingen om, at man skal være syg nok, bygger på et billede af terapi som skadestue. I praksis handler mange første henvendelser om noget hverdagsagtigt, for eksempel søndagsangst eller en følelse af at køre på tomgang, selv om alt udadtil fungerer.
Fordelen ved at komme tidligt er tydelig. Et mønster fra for et par år siden er let at få øje på og ændre. Et mønster, der har stået siden teenageårene, er vævet ind i parforhold og arbejdsliv, og det tager længere tid at nøste op. Det overraskende er, at velfungerende mennesker ofte har overskud til at afprøve nye handlemåder mellem sessionerne, og det sætter tempo i arbejdet.
Der findes ingen tærskel for, hvornår det er slemt nok. Fylder noget i hverdagen, er det tilstrækkeligt.
Sådan forløber et forløb fra afklaring til opfølgning
Et forløb starter med en afklarende samtale, hvor man sætter ord på, hvad der skal ændre sig. Derefter arbejder terapeuten med de mønstre, der gentager sig, og man afprøver andre reaktioner mellem sessionerne. Til sidst følger en opfølgning.
En ven lytter og har selv en holdning. En terapeut arbejder neutralt og med en fast metode. Teknikker fra NLP, som beskrevet på dansknlp.dk, supplerer samtalen i psykoterapi, for eksempel reframing, hvor man ændrer, hvordan man taler til sig selv om en svær situation. Rapport, altså den tillid der opstår mellem klient og terapeut, ligger til grund for alt det øvrige, og den bygges i de første møder.
Psykoterapi i København og valget af terapeut
Titlen psykoterapeut er ikke lovbeskyttet i Danmark, så den siger intet om uddannelsen bag. Spørg i stedet, hvilken skole terapeuten er uddannet på, og om vedkommende modtager supervision. Supervision er et godt tegn, fordi en anden fagperson løbende kigger med på arbejdet. Metoden skal kunne forklares i få sætninger, og kemien mærkes ofte allerede efter første samtale. Bliver man hørt uden at blive bedømt?
Den, der søger psykoterapi i København, kan lægge en fast ugentlig tid på vejen mellem arbejde og hjem, med metroen eller på cykel. I samme rum opfanger terapeuten kropssprog, som en skærm skjuler.
Annegrethe Williams er et eksempel på en erfaren behandler. Hun er certificeret NLP Psykoterapeut MPF og supervisor og arbejder også som coach ICF. Hun er institutleder på Dansk NLP Institut. Uddannelse og arbejdsform fremgår af annegrethewilliams.dk. Hos Annegrethe Williams formulerer klienten selv målet, for eksempel “at sige fra over for chefen” frem for “at få det bedre”. Et konkret mål giver begge parter noget at måle fremskridt på. Metoderne og den faglige ramme er offentligt beskrevet, så man ved, hvad man siger ja til, før man booker en tid.
Første skridt og realistiske forventninger
Skriv to ting ned inden første møde: hvad der fylder mest, og hvad man allerede har prøvet. Noter fra en almindelig uge slår en erindret oversigt, for hukommelsen glatter de dårlige dage ud. Under mødet mærker man efter, om der bliver lyttet, og om terapeutens forslag til arbejdsform giver mening.
Forandring kommer gradvist og kræver egen indsats. Mental sundhed opbygges som kondition. Én løbetur ændrer ikke meget, men gentagelsen gør, og det samme gælder nye reaktioner, der øves mellem sessionerne. Ét indledende møde forpligter ikke til noget, og de to sedler med noter giver terapeuten et konkret sted at starte.
